FDF NÅR DET ER BEDST

Sommerlejr 2018 med FDF K17 Valby den 4-11. august

Kære børn og forældre

FDF K17 har hermed fornøjelsen af at kunne invitere hele familien på familiesommerlejr.

Lejren afholdes på KLINTEBORG fra d. 4. – 11. august.

Lidt om lejren

Lejren ligger på en 150.000 m2 stor grund lige ud til Sejrøbugten i stærkt kuperet terræn med flot udsigt over havet og dejlig badestrand, lejrbålplads, småplantager, krat og sletter, med mulighed for boldspil og mange andre former for aktiviteter.

Grunden, som er købt af FDF i 1917 og de nuværende bygninger bestået af de gamle bygninger fra 1937 og den ”nye” bygning fra 1974 med efterfølgende moderniseringer.

Hvem kan deltage?

Alle kredsens medlemmer er inviterede med eller uden familie.  Det vil sige børn og ledere med eller uden familie. Det er altså ikke noget krav for at deltage at man har far, mor eller søskende med, men vi håber at rigtigt mange vil gøre brug af at kunne være sammen hele familien på en ny og aktiv måde.

Hvad skal vi lave?

Temaet for lejren er:  FDF NÅR DET ER BEDST. Hermed prøver vi at signalere, at vi gerne vil prøve at vise nogle af de aktiviteter som vi synes er FDF når det er bedst. Det er bl.a. leg, idræt for sjov, bål, natur, oplevelsesløb og ikke mindst lejrbål og hyggeligt samvær.

Det hele foregår inden for rammerne af FDF’s formål og værdigrundlag.

Dagligdagen

Det at være sammen på lejr stiller krav til samværsformen. Det forventes at alle overholder de regler og rammer der gælder for deltagelse på en FDF lejr.

Det betyder at vi forventer at alle følger dagsrytmen og det planlagte program.

At såvel børn som voksne deltager i, og hjælper med den praktiske afvikling af lejren. Det betyder bl.a. hjælp til afvikling af aktiviteter, madlavning mv.

Hvordan ser en sommerlejrdag ud?

En typisk sommerlejrdag indeholder en række fælles aktiviteter som alle deltager i.

Dette er bl.a. flaghejsning, måltiderne, leg og idræt om formiddagen, aktiviteterne om eftermiddagen samt lejrbål om aftenen.

Vil du vide mere?

Her på kredsens hjemmeside I læse mere om program, samværsregler, aktiviteter mv. Siden vil løbende blive opdateret. Ellers følg med på Facebook siden.

Eller kontakt Henrik Engqvist til møderne eller på formanden@k17valby.dk

Praktiske oplysninger

Pris

Prisen for deltagelse er 800 kr. pr. deltager for de første to medlemmer af familien, og 400 kr. for de efterfølgende. (børn under 5 år er gratis)

Hvis man undtagelsesvis ikke kan deltage i hele lejren er prisen 200 kr. pr. døgn (dog maks. 800 kr.) Vi henstiller til at man deltager fra starten af lejren, da det kan være svært at ”komme ind i lejren ”senere.

Der betales min. 1/2 af prisen ved tilmeldingen på konto 2129-0111106118

Mærket SOM og medlemmets navn

Overnatning

For familier er flere muligheder for overnatning.

  1. Familieværelse (en familie pr. værelse, med mindre man selv har aftalt med en anden familie at dele værelse.)
  2. Man medbringer selv overnatningssted fx telt eller campingvogn.

For børnene er det muligt enten at sove med familien eller sammen med kammeraterne. Væbnere og seniorer forventes at sove i telt eller shelter.

Transport

Der arrangeres fælles transport til lejren med bus. Familier der vælger at køre selv, får ikke refunderet transporten eller afslag i prisen.

Tilmelding afleveres senest 1. maj 2018

Tilmelding sommerlejr 2018

Overnatning